Behandling af “ondt i maven” med hypnoterapi

af | jan 9, 2022 | Børn og unge, Hypnoterapi

De fleste er sikkert stødt på børn med ”ondt i maven”. Børn der har haft stort skolefravær, måske har været gennem længerevarende udredning eller endda indlæggelse på grund af mavesmerter.
Helt tilbage til 1950’erne har vi beskrivelser af denne udbredte lidelse, der dengang blev kaldt tilbagevendende mavesmerter hos børn.[1]
Paradoksalt nok findes der endnu ikke noget systematisk behandlingstilbud til denne store gruppe børn, hvis gener har været kendt og undersøgt igennem snart 80 år.
Man kunne måske tro, at dette skyldes, at vi ikke har kendskab til effektiv behandling, men dette er ikke tilfældet. Tværtimod har vi belæg for at behandling ved hjælp af hypnoterapi er både effektivt og så godt som bivirkningsfri.[2]

En særdeles hyppig lidelse

Begreberne ”Ondt i maven”, funktionelle mavesmerter eller tilbagevendende mavesmerter (herefter kaldet funktionelle mavesmerter) dækker desværre over en meget hyppig lidelse hos børn i skolealderen. Omkring hvert 10. skolebarn i Danmark lider af funktionelle mavesmerter i en grad, så det hæmmer deres funktionsniveau, og barnet ikke kan det samme som dets jævnaldrende kammerater. I andre lande ses et tilsvarende stort antal børn med funktionelle mavesmerter, og det ser ud til at hyppigheden er nogenlunde konstant over tid og har været det i mange år.[3]

Hos de praktiserende læger, har langt de fleste børn, der kommer for at blive undersøgt for mavesmerter, funktionelle mavesmerter.[4] Ofte går smerterne ud over skolegang, fritidsinteresser, eller måske melder barnet fra til fødselsdage eller andre sociale arrangementereMavesmerterne har ofte en sværhedsgrad, der overbeviser forældre og barn om, at der skal findes en fysiologisk forklaring i maven. Derfor ses børn med disse lidelser som sagt også hyppigt hos egen læge, ligesom en del viderehenvises til børneafdelingen.

Men årsagen til funktionelle mavesmerter er langt mere kompleks end rent fysiologisk. At der ikke findes en enkelt fysiologisk forklaring på symptomerne, betyder dog ikke, at der er tale om en rent psykologisk problemstilling. Der er heller ikke tale om, at barnet opdigter mavesmerter. Børn med ondt i maven, har ondt i maven, men problemet sidder bare ikke nødvendigvis i maven. Eller i hvert fald ikke kun i maven.

Hvad er funktionelle mavesmerter?

Funktionelle mavesmerter er tilbagevendende mavesmerter (min. 4 gange/md i min. 2 mdr), der ikke kan forklares tilstrækkeligt ud fra andre sygdomme eller fysiologiske tilstande (fx menstruation eller efter fødeindtag). Ofte er barnets funktionsniveau påvirket i negativ retning.[5]

Vi ved ikke nøjagtigt, hvordan funktionelle mavesmerter opstår. Der er tale om en kompleks lidelse, der som nævnt er meget hyppig, og hvor resultatet ofte er en betydelig påvirkning af funktionsniveauet.

En lang række forhold kan bidrage til, at et barn udvikler funktionelle mavesmerter. Det kan starte med en simpel maveinfektion, en længerevarende forstoppelsesproblematik eller måske efter belastninger i barnets omgivelser, så som klassesammenlægning eller skilsmisse. Mavesmerter kan også ses i forbindelse med angst, og funktionelle mavesmerter og angst ses ofte hos de samme børn.[6] Samtidig ser det ud til, at arvelige forhold gør sig gældende, idet man ofte ser flere personer med funktionelle lidelser eller smerteproblematikker inden for samme familie.

I boksen nedenfor kan du se forskellige forhold, der kan være medvirkende til, at et barn udvikler funktionelle mavesmerter.  

Faktorer, der kan være medvirkende i at udløse eller vedligeholde funktionelle mavemerter
  • Overstået maveinfektion (særligt med coli-bakterier)
  • Belastninger i familien (fx skilsmisse, skænderier)
  • For høje krav i skolen 
  • Tab af “bedste ven”
  • Mobning
  • Angstlidelser
  • Alvorlig sygdom hos søskende
  • Ukendt (“ud af det blå”)

Dette er blot eksempler og listen er langt fra udtømmende.

Belastet barn

Hjerne-tarm-aksen

De seneste år har man forsket meget i interaktionen mellem tarmsystemet og det øvrige nervesystem i kroppen. ”Hjerne-tarm-aksen” er et begreb, der dækker over al den kommunikation, der er mellem vores tarmsystem og hjernen.[7] Det drejer sig om nerveforbindelser, hormonelle systemer og andre kommunikationsveje. Vi kender alle til situationer i vores liv, hvor maven reagerer på følelser og oplevelser i vores liv. Det kan være en forelskelse, der gør det svært at spise eller en forestående eksamen, der giver dårlig mave.

Disse velkendte oplevelser er gode eksempler på de udbredte signaler, der er mellem hjernen og tarmen.

Den modsatte vej er kommunikationen også af stor betydning, og der forskes i disse år blandt andet i, hvordan vores tarmflora kan påvirke risikoen for at udvikle depression eller andre psykiatriske lidelser.[8]

Når vi skal forklare funktionelle mavesmerter, er man efterhånden meget opmærksom på, at disse blandt andet kan skyldes en ubalance i hjerne-tarm-aksen, hvis signaler ikke længere fungerer optimalt. Således kan hjernen f.eks. opfatte helt almindelige signaler fra tarmen som smerte – signaler, der under andre omstændigheder måske slet ikke ville komme til vores bevidsthed. Samtidig kan der komme så meget ”støj” på linjen, at barnet får svært ved at skelne helt almindelige beskeder om fx sult eller mæthed fra smerter.

 

En ond cirkel, der får funktionsniveauet til at dale

Når et barn debuterer med funktionelle mavesmerter, forsøger familien naturligvis at finde en forklaring. Er barnet sygt, har det spist noget dårligt eller måske drukket for lidt? Barnet bliver måske hjemme fra skole en dag eller to, hvorefter mavesmerterne fortager sig.

Hos mange børn med funktionelle mavesmerter ses der forværring på skoledage og forbedring i weekender og ferier. Derfor får mange børn hurtigt et tiltagende skolefravær, som dog ikke løser problemet. Hos nogle børn, er der selvfølgelig forhold i skolen eller relateret til kammeraterne, der medvirker til, at barnet får ondt i maven. Det kan være indlæringsproblemer, mobning eller uro i klassen. De fleste børn med funktionelle mavesmerter vil dog rigtigt gerne tilbage i skolen og kan slet ikke forstå eller forklare, hvorfor smerterne er værst på skoledage.

Over tid begynder smerterne at fylde mere og mere i barnets liv, og familien søger læge. Her sættes typisk forskellige undersøgelser i gang, som dog i de fleste tilfælde ikke resulterer i nogen forklaring på smerterne. Mens familien venter på, at lægen skal finde ud af, hvad der er galt i barnets mave, falder funktionsniveauet typisk yderligere, og både barn og familie er inde i en ond spiral, der kan være særdeles svær at bryde.

En svær balancegang

Noget af det svære, når det handler om funktionelle mavesmerter, er, hvor meget barnet skal udredes. Desværre er det sådan, at udredning i sig selv kan virke forværrende og vedligeholdende i forhold til mavesmerterne. I hvilket omfang et barn skal udredes for mavesmerter er en lægefaglig vurdering. De seneste år de diagnostiske anbefalinger på området ændret sig betydeligt, så diagnosen ofte kan stilles allerede hos den praktiserende læge uden yderligere undersøgelser.

Det er vigtigt at (be)handle

Funktionelle mavesmerter er ikke i sig selv farlige. Der er ikke noget alvorligt galt i maven, og således er kroppen ikke i fare. Alligevel er lidelsen på mange måder alvorlig. Børn går glip af aktiviteter, undervisning og udvikling, når de ikke kan det samme som deres kammerater. Vi ved desuden fra forskning, at livstidsrisikoen for at udvikle angst eller depression, når man tidligere har haft funktionelle mavesmerter, er mere end fordoblet. Samtidig ved vi også, at lidelsen for en del børn over tid forværres og antager mere kronisk karakter, ligesom at risikoen for på sigt at udvikle andre funktionelle lidelser eller smerteproblematikker er øget for denne gruppe.

Den primære behandling af funktionelle mavesmerter består i at forklare familie og barn, hvordan vi forstår denne lidelse, samt at den er godartet. Desuden skal familierne have vejledning i, hvordan de bedst støtter deres barn i at genoptage funktionsniveauet. Dette er lidt omvendt for mange familier, der ofte vil have en forventning om, at barnet først skal af med mavesmerterne, hvorefter barnet nemmere kan gå i skole eller tage med til fritidsaktiviteter. Men oftest vender det den anden vej. Barnets mavesmerter vil bedres i takt med, at funktionsniveauet stiger, og barnet atter bliver en del af et ”normalt børneliv”. Et barn med stort skolefravær på grund af mavesmerter vil ofte have en forventning om, at maven gør ondt og scanne kroppen for signaler, hvilket kan virke forværrende og vedligeholdende. Det samme kan være resultatet, når forældre i den allerbedste mening bekymret spørger ind til mavesmerter. Derfor er det vigtigt at forældre bliver klædt på, til at støtte barnet i at kunne det samme, som de øvrige børn.

Samtidig er det naturligvis afgørende, at man er nysgerrig på, om der er forhold i skolen eller i barnets fritidsliv, der skal håndteres af de voksne, så barnet trygt kan vende tilbage. Derfor er et godt samarbejde mellem skole og hjem samt eventuelt skolepsykologen et vigtigt fundament.

Nogle børn har brug for mere

Mange børn og deres familier vil som sagt have tilstrækkelig gavn af tilpasset information og vejledning om funktionelle lidelser, men nogle børn har brug for mere.

Det er disse børn, der virkeligt kommer i klemme i det danske sundhedsvæsen i dag. Vi har nemlig ikke noget systematisk behandlingstilbud til denne store gruppe børn. Dette er noget af et paradoks, da vi faktisk har ret megen viden om, hvad der kan hjælpe disse børn og deres familier.

Forskning har nemlig vist, at både hypnose (hypnoterapi) og kognitiv adfærdsterapi kan være effektive behandlingstilbud.[9] Resten af denne artikel handler om hypnoterapi, og hvordan det kan bruges som behandling af funktionelle lidelser.

Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Hypnoterapi er terapi, der tager udgangspunkt i forskellige hypnosemetoder, der kombineres med øvrige terapeutiske metoder. Hypnose er en særlig tilstand i vores hjerner, hvor opmærksomheden er meget fokuseret, og udefrakommende indtryk træder i baggrunden. Der er ofte tale om en meget afslappende tilstand, som mange vil genkende fra meditation eller dagdrømmeri. Hypnosetilstanden er en helt almindelig hverdagstilstand, som børn kender fra blandt andet leg og fantasirejser, hvor de næsten skal ”vækkes” af legen for at komme hen til bordet. Under den hypnotiske tilstand er de områder i hjernen, der har med vores følelsesliv og hukommelse at gøre, særligt aktive, hvilket formentligt er (i det mindste noget af) forklaringen på, at hypoterapi er en korttidsterapiform, hvor der meget hurtigt ses positive resultater af behandlingen.[10] Et andet princip, der formentligt har stor betydning for effekten af hypnoterapi er, at de følelsesmæssige dele af vores hjerner er ret dårlige til at skelne mellem, om noget sker i virkeligheden eller blot i vores fantasi. Derfor kan vi træne alt det, der er svært, ved hjælp af forestillingen alene, hvorefter det bliver betydeligt nemmere at gennemføre adfærdsændringer og fx hjælpe barnet med at kunne gå i skole, – et princip som mange vil genkende fra mentaltræning af eksempelvis sportsfolk eller professionelle musikere.

I hypnoterapi bruger vi således fantasien og forestillingsevnen til at skabe forandringer og øge barnets ressourcer. Der er således tale om en legende terapiform, som de fleste børn er meget glade for. Du kan læse mere om hypnoterapi med børn lige her.

Hvad siger forskningen?

Når det kommer til forskning inden for hypnoterapeutisk behandling af børn med funktionelle mavesmerter, er denne særdeles overbevisende. Samtlige studier på området, viser god effekt af behandlingen, idet mellem 50-63% af børnene er raske 3 måneder efter behandlingen, og op imod 85% er symptomfri efter et år. Flere af studierne viser desuden bedring i forhold til blandt andet angst- og depressive symptomer samt en bedring af børnenes livskvalitet. I tillæg til de flotte resultater, beskrives der stort set ingen bivirkninger til behandlingen.[2] 

Samtidig tyder den hidtidige forskning på, at behandlingen varer ved over tid, og i ét af studierne er 65% af børnene stadig raske knap 5 år efter 6 behandlinger med hypnoterapi.[11] Her skal det tilføjes, at børnene i dette studie alle havde været syge med funktionelle mavesmerter i mere end 1 år inden behandlingsstart, og derfor blev karakteriserede som kronikere.

Et typisk forløb

De sidste mange år har jeg specialiseret mig i at arbejde med børn med funktionelle mavesmerter ved hjælp af hypnoterapi og forældrevejledning. Langt de fleste børn har haft god effekt af behandlingen – flertallet heraf efter blot få behandlinger.

Et typisk hypnoterapeutisk behandlingsforløb af børn med funktionelle mavesmerter strækker sig over 3-6 behandlinger. Nogle gange får børnene tilbagefald og har brug for at komme en ekstra gang eller to.

Det er forskelligt, hvordan børnene oplever behandlingen. De fleste børn elsker at komme i klinikken, og mange oplever betydelig bedring allerede efter første besøg. Nogle børn oplever, at smerterne aftager betydeligt eller endog forsvinder helt, mens andre oplever, at smerterne ændrer karakter eller betydning, så deres liv atter bliver som deres kammeraters, og mavesmerterne pludselig ikke længere er definerende.

Jeg får børn, der ”kun” har ondt i maven, og børn med andre kropslige symptomer eller angst. Mange af børnene undgår aktiviteter eller har et stort skolefravær.

I behandlingen laver barnet og jeg altid konkrete aftaler med forældrene, så det er dem, der har ansvaret for alt det praktiske og er garanter for at støtte op om barnets behandling.

Selve den hypnoterapeutiske behandling har barnet til gengæld for sig selv. Vi laver forskellige afslapnings- og reguleringsøvelser, så barnet kan finde ro og samtidig lærer at skrue ned mavesmerterne. Vi laver fantasirejser og visualiseringer, mens barnet ligger på sofaen i min lille klinik. I hypnosen øver vi alt det, barnet gerne vil, så det bliver meget nemmere at omsætte ude i barnets virkelighed. Ofte skaber barnet sig et beskyttende magisk skjold eller møder et hjælpedyr, der kan hjælpe og beskytte barnet.

Et par cases fra den virkelige verden.

Læs om Emil, der fik debut af sine mavesmerter, efter første coronanedlukning, og om Hjalte, der havde et længerevarende skolefravær.

Begge drenge oplevede hurtigt betydelig forbedring af deres funktionsniveau og vendte tilbage til et normalt børmeliv.

 

FIND EN BEHANDLER

Jeg vil klart anbefale dig at tage fat i en behandler med sundhedsfaglig baggrund, hvis du ønsker at afprøve hypnoterapi.
På min behandlerhjemmeside har jeg lavet en behandlerliste med forskellige behandlere, der har erfaring med børn og unge. Jeg har desværre selv kun mulighed for at tage et begrænset antal børn i behandling.

I Danmark findes der også to kliniske selskaber, hvor du kan finde en autoriseret behandler. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose.

Behandlerne på disse lister er alle sundhedsfagligt uddannede personer, der bruger  hypnose.

Prøv nogle af metoderne derhjemme

Sammen med illustrator Julie Dam udgav jeg i 2021 2 børnebøger med beroligende hypnosehistorier, der kan bruges som godnatlæsning. I Drømmejunglen møder du blandt andet Tapiren Torben, som får hjælp til sine mavesmerter, og Brøleaben Bjarne, der har brug for at give slip på sine bekymringer.

Du kan læse meget mere om universet lige her.

Om forfatteren

Anna Knakkergaard er læge og diplomuddannet klinisk hypnoterapeut og arbejder terapeutisk med børn og familier.

Du kan læse mere om det terapeutiske arbejde her.

Hun underviser og uddanner sundhedsfagligt personale i brugen af klinisk hypnose – både gennem Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og i sin egen virksomhed – Underfund.

Du kan læse mere om Anna her.

Referencer
[1] Apley J et al. Recurrent abdominal pains: a field survey of 1,000 school children. 1958

[2] Knakkergaard et al. Hypnosebehandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter. Ugeskrift for Læger. 2018

[3] Korterink et al. Epidemiology of pediatric functional abdominal pain disorders: a meta-analysis. PLoS One 2015

[4] Spee LAA et al. Prevalence, characteristics, and management of childhood functional abdominal pain in general practice. Scand J Prim Health Care 2013

[5] Hyams et al. Childhood functional gastrointestinal disorders: child/adolescent. Gastroenterology. 2016

[6] Dufton LM et al. Anxiety and somatic complaints in children with recurrent abdominal pain and anxiety disorders.
J Pediatr Psychol 2009

[7] Korterink J et al. Childhood functional abdominal pain: mechanisms and management. Nat Rev Gatroenterol Hepatol 2015

[8]  Knudsen JK et al: Gut microbiota and depressive symptoms. Ugeskr Læger 2017

[9] Abbott RA et al. Psychosocial interventions for recurrent abdominal pain in childhood. Cochrane Database Syst Rev 2017

[10] Jensen, Mark P et al. “Brain Oscillations, Hypnosis, and Hypnotizability.” The American journal of clinical hypnosis 2015.

[11] Vlieger AM et al. Long-term follow-up of gut-directed hypnotherapy vs. standard care in children with functional abdominal pain or irritable bowel syndrome. Am J Gastroenterol 2012.

Kom foran i køen til spændende kurser!

Vi udbyder løbende nye kurser, som alle har et begrænset antal pladser.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev – sikrer du dig at få besked som en af de første.

Vi hader spam og sender kun nyhedsbreve ud, når vi har noget på hjerte.

Det kan være spændende faglige nyheder, artikler eller kursusopslag.

Tak for din tilmelding, du modtager nu en mail hvor du skal bekræfte din tilmelding