HypnoBaby-uddannelse

Grundkursus for jordemødre og andre sundhedsprofessionelle

Behandling med hypnoterapi før, under og efter graviditet

Dato

Modul 1

18. 03. 21 – kl. 9.30-16.30

Modul 2

19. 03. 21 – kl. 9.30-16.00

Modul 3

27. 05. 21 – kl. 9.30-16.30

Modul 4

28. 05. 21 – kl. 9.30-16.00

Adresse

Sixtus Signatur Hotel

Teglgårdsvej 73

5500 Middelfart

Tilmelding

Udfyld formularen i bunden for tilmelding.

Seneste tilmelding 15.1.2021

Klinisk hypnose før, under og efter graviditet

Baggrund

Arbejder du med kvinder, der gerne vil være gravide og måske har svært ved at blive det? 

Følger du kvinder og par gennem graviditeten og op til eller under fødslen? 

Støtter du kvinder igennem ammeetablering og udfordringer i barselsperioden?

Så mangler du måske af og til redskaber i den kliniske værkstøjskasse.

Hypnoterapi er en terapeutisk metode, der kan inddrage både fysiske, mentale samt eksistentielle aspekter, hvilket gør det til en oplagt metode i forbindelse med graviditetsforløbet. 

Hypnose kan blandt andet bruges til at understøtte en mere helhedsorienteret tilgang til patienter i fertilitetsbehandling herunder reducere stress og bedre graviditetschancerne. I graviditeten er hypnose vist at have en række gunstige effekter til f.eks. behandling af graviditetskvalme, forebyggelse af

fødselsdepression samt i forbindelse med en god fødselsforberedelse. Under fødslen kan hypnose bidrage til en bedre fødselsoplevelse med færre smerter og mindre angst.

Hypnose kan i barselsperioden understøtte en god ammeetablering samt bidrage til bearbejdning af traumatiske fødselsoplevelser.

 

Formål

Dette kursus henvender sig til jordemødre, sygeplejersker eller andre sundhedsautoriserede personer, der søger flere værktøjer til at understøtte deres kliniske arbejde. Personer uden sundhedsautorisation, som eksempelvis doulaer, kan optages på kurset efter individuel vurdering.

Uddannelsen klæder dig på til at bruge hypnoseterapi til at understøtte dit kliniske arbejde med kvinder før, under og efter graviditet.

Der er tale om et grundkursus, hvor deltagerne får kendskab til en række grundlæggende hypnosemetode, og der kræves således ingen forkundskab til hypnose. 

Du vil lære grundlæggende hypnoseteknikker, der blandt andet kan bruges til at hjælpe kvinder til:

  • Bedre balance i krop og sind – før, under og efter graviditet
  • Styrket fertilitet og stressreduktion i forbindelse med ufrivillig barnløshed
  • At kunne nyde graviditeten bedst muligt og mindske fysiske og psykiske gener (fx kvalme, angst, smerter)
  • Fødselsforberedelse og metoder, der kan bruges under fødslen
  • Understøtte amningen og få det bedste ud af barslen

Form

Hypnobaby-uddannelsen tager udgangspunkt i hypnoterapeutiske teknikker, der baserer sig på forskning og kliniske erfaringer. Kurset vil være meget praksisorienteret og undervisningsformen variere mellem teori og praktiske øvelser.

Kurset strækker sig over 2 x 2 kursusdage (Modul 1-4) med ca. 2 måneders mellemrum mellem 2. og 3. modul.

Mellem 2. og 3. modul forventes det, at deltagerne øver sig på egne klienter/patienter

Der er mulighed for supervision pr. telefon eller Skype mellem modul 2 og 3 (30 min. er inkl. i prisen) 

Alle kursusdeltagere modtager skriftligt materisle med forskellige konkrete behandlingsideer, som kan bruges direkte i det kliniske arbejde.

 

Hent kursusbeskrivelsen her.

Indhold på modulerne

 

Modul 1

Grundlæggende indføring i hypnoseterapi 

Hvad er hypnose? Og hvad er det ikke?

Hvad sker der i krop og hjerne under hypnose?

Lidt om forskning og evidens.

Etik og klinisk brug af hypnoseterapi

Grundlæggende afstressende hypnoseteknikker (praktisk)

Modul 2

Hypnose i forbindelse med ufrivillig barnløshed

Grundlæggende afstressende hypnoseteknikker (fortsat)  

Mellem modul 2 & 3

Det forventes at deltagerne øver sig på egne patienter mellem modulerne

Mulighed for supervision over Skype eller telefon (30 minutter er inkluderet i kursusprisen)

Modul 3

Opsamling og erfaringer indtil nu

Hypnosebehandling af fysiske og psykiske graviditetsgener

Fødselsforberedende hypnose og metoder til brug under fødslen

Modul 4

Hypnose i barselsperioden – herunder understøttelse af amning

Opsamling – specifikke ønsker og øvelser fra deltagerne     

Tidspunkter

Modul 1: 

Torsdag 18. marts 2021 kl. 9.30-16.30

Modul 2:

Fredag 19. marts 2021 kl. 9.00-16.00

 Modul 3:

Torsdag 27. maj 2021 kl. 9.30-16.30

Modul 4:

Fredag 28. maj 2021 kl. 9.00-16.00

Program

Modul 1 & 3

Kl. 9.30-10 ankomst og morgenkaffe

Kl. 10-13 undervisning

Kl. 13-14 frokost

Kl. 14-16.30 undervisning 

 

Modul 2 & 4:

Kl. 9-12 undervisning

Kl. 12-13 frokost

Kl. 13-16 undervisning

Om underviseren

 

Undervisningen varetages af Anna Knakkergaard, som er læge og diplomuddannet klinisk hypnoterapeut ved Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.

Anna driver HypnoBaby.dk og har stor klinisk erfaring med hypnosebehandling af både børn, unge og voksne, samt undervisning og uddannelse.

Pris

10.800 kr. pr. person for 4 moduler

Inkluderet i prisen er:

  • Fuld forplejning (morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe)
  • 30 lektioners undervisning (á 45 minutter)
  • Skriftligt materiale – lige til at bruge i det kliniske arbejde
  • 30 minutters individuel supervision over telefon / Skype

Seneste tilmeldingsfrist 15. januar 2021.

Efter tilmeldingsfristen er tilmelding bindende.

Tilkøb:

  • Middag om aftenen på modul 1 & 3
  • Overnatning i enkeltværelse inkl. morgenmad

(8. marts 2021 samt torsdag 27.maj 2021)

2600 kr pr. person for begge datoer

 

Tilmelding

3 + 2 =

 

Tilmelding foregår efter ”først til mølle” via ovenstående formular eller pr. mail til info@underfund.dk 

Angiv venligt fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail samt profession.

Desuden om du ønsker overnatning og middag.

Hvis du ikke har en sundhedsautorisation, bedes du fremsende dokumentation for relevant uddannelse samt erfaring.

Ved tilmelding fremsendes faktura, og tilmelding er først endeligt gældende, når denne er betalt.

 Efter tilmeldingsfristen (15.01.2021) er tilmelding bindende, og beløbet refunderes ikke. Såfremt kurset må aflyses pga. nationale coronarestriktioner, bliver kurset flyttet til nye datoer, eller beløbet refunderes.

Ved tilmelding fremsendes faktura, og tilmelding er først endeligt gældende, når denne er betalt.

Praktiske forhold

Sted

Kurset afholdes på det smukke Sixtus Signatur Hotel ved Middelfart midt i Danmark, så det er overskueligt både fra øst og vest.

Sixtus ligger ned til vandet i naturskønne omgivelser, så der er rig mulighed for at koble af, når der ikke er undervisning.

Det er muligt at tage toget til Middelfart station og tage en taxa eller gå derfra, da der kun er 1,5 km.

Læs mere om Sixtus Signatur her.

Deltagerantal

9 pladser (med mulighed for op til 16 deltager)

Kurset gennemføres ved mindst 8 deltagere. 

Af hensyn til potentielle forsamlingsrestriktioner i forbindelse med Covid-19-epidemien udbydes i første omgang 9 pladser på kurset. Såfremt det bliver muligt at forsamle flere, når kurset nærmer sig, bliver der åbnet for flere pladser på kurset. Når de 9 pladser er besat, oprettes en venteliste i tilfælde af flere interesserede.