Hypnoterapi med børn og unge
Når børn og unge og deres familier har brug for hjælp udefra til at løse forskellige problemstillinger, kan terapi komme på tale.
Det kan være, at et barn har udviklet en svær angst for eksempelvis hunde, der gør det meget vanskeligt for både barn og familie, at færdes frit og kunne deltage på lige fod med andre i hverdagen, eller måske er triste tanker og dårligt selvværd blevet så udtalt, at det er mere, end hvad forældrene har ressourcer til at håndtere alene.
Når de eksisterende tilbud ikke passer til alle
Der findes et væld af terapeutiske metoder, hvor en af de mest udbredte og velundersøgte er kognitiv adfærdsterapi, som er meget konkret og struktureret opbygget. Manualiserede behandlingsforløb som Cool Kids og Chilled tager udgangspunkt i denne terapiform, og effekten er veldokumenteret. Både børne- og ungdomspsykiatrien samt mange af landets kommuner tilbyder behandlingsforløb baseret på kognitiv adfærdsterapi.
Disse behandlingsforløb kræver en del af både forældre og barn, og de er ikke for alle. Der er et betydeligt omfang af hjemmearbejde, og forløbene kræver ofte fremmøde 8-10 gange, hvilket for mange familier kan være svært at passe ind i en travl hverdag. Samtidig er det oftest et krav, at barnet ikke fejler andet, end eksempelvis angst, hvilket automatisk udelukker en del børn, som måske har ADHD eller ikke er normaltbegavede. Andre børn har ikke gavn af forløbene, og så kan det være en udfordring at finde et tilbud, der passer bedre.
Hypnoterapi kan være et bud på en terapiform, det i stedet kunne være relevant at afprøve.
Hvad er hypnose og hypnoterapi?
Hypnose er en tilstand i hjernen, hvor vi er særligt modtagelig for forandring. Tilstanden karakteriseres blandt andet af fokuseret opmærksomhed, hvor omgivelserne træder i baggrunden, og de fleste vil være meget afslappede under hypnose. Vi kender tilstanden fra hverdagssituationer som dagdrømmeri eller meditation. Det er også ofte den tilstand børn kommer i, når de leger, hvor de bliver helt opslugt af deres fantasi og næsten skal ’vækkes’ for at kunne komme med ind til bordet.
Mindfulness er et eksempel på en hypnotisk tilstand, hvor både krop og sind hviler – en tilstand, der kan være meget restituerende og gavnlig for os mennesker.
Når vi laver hypnoterapi, bruger vi denne tilstand som udgangspunkt for terapien. Det betyder i praksis, at vi starter behandlingen med at guide personen ind i en afslappende og fokuseret tilstand, hvorefter vi ’udnytter’ denne tilstand til at arbejde med det, der er svært og skabe de ønskede forandringer.
Under hypnose er de følelsesmæssige og hukommelsesmæssige områder i hjernen særligt aktive, hvilket i praksis formentligt er afgørende for, at vi hypnoterapeutiske forløb ofte er korte og intensive[1]. Mange får bugt med angst eller andre symptomer i løbet af få behandlinger.
I min kliniske praksis ser jeg langt de fleste børn og unge mellem 3-5 gange, og mange har betydelig gavn af terapien allerede efter første eller andet besøg.
Hvad med scenehypnose?
I Danmark er scenehypnose desværre ikke forbudt. Det er en skam, da scenehypnose er med til at fastholde fordommen om hypnose som et overnaturligt og mystisk fænomen, hvor hypnotisøren har den hypnotiserede under sin kontrol.
I min optik er brugen af hypnose i forbindelse med underholdning – hvad enten det foregår i TV eller på en scene, uetisk. Det er de mest hypnotiserbare personer, der er interessante for hypnotisøren, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om personen i det hele taget ’melder sig frivilligt’, eller om vedkommende allerede er så manipuleret på det tidspunkt, hvor hun inviteres op på scenen, at hun reelt ikke er bevidst om de potentielle konsekvenser.
I mit virke med hypnose som terapiform er jeg ofte stødt på forældre, der kan fortælle om, hvordan de har overværet hypnoseshows på efterskolen eller arbejdspladsen – og de, der selv har været på scenen, fortæller nogle gange om, hvordan situationen efterfølgende var ydmygende og svær.
Det er svært at forestille sig andre terapiformer som underholdningsfænomen, og konsekvensen af scenehypnose er desværre, at alt for mange er bange for fænomenet, ikke ’tror på’ hypnose, og dermed mister mange mennesker muligheden for at få hjælp af denne effektive terapiform.
Hypnose er veldokumenteret som behandling af blandt andet funktionelle lidelser, angst, depression og smerteproblematikker, og man skal ikke tro mere på hypnose end på andre terapiformer, for at det virker.[2]
En legende terapiform på barnets præmisser
Jo yngre børn er, jo mere naturligt er det for dem at bruge deres fantasi. Mens voksne ofte skal guides stille og roligt ind i den hypnotiske tilstand gennem fx en lang afslapningsøvelse, er det helt almindeligt at bevæge sig ind og ud af fantasiens univers. Mange børn har åbne øjne under hypnose eller bevæger sig livligt imens.[3]Jeg husker en 8-årig pige fra starten af mit virke med hypnoterapi, som var dybt fokuseret på det terapeutiske arbejde, vi var i gang med. Pludselig satte hun sig op og spurgte; ’har du egentlig en kat?’. Da jeg havde svaret på spørgsmålet (for de nysgerrige, så jeg har ikke en kat ;-)), lagde hun sig ned, og vi fortsatte vores arbejde.
Hypnosens univers er fantasiens univers. Det består af oplevelser, sansemæssige såvel som følelsesmæssige. Fordi terapien foregår i vores fantasi, har vi alle de muligheder, vi skal bruge, for at ændre vores forestilling eller oplevelse af en given situation. Det betyder, at vi kan tage på fantasirejser ud i fremtiden og opleve, hvordan det bliver, når problemet er løst, eller vi kan øve os i det, der er svært på en sofa hos terapeuten, uden at det bliver alt for skræmmende.
Vores hjerner er ikke særligt gode til at skelne mellem det, vi forestiller os, og det vi oplever i virkeligheden, og derfor er eksponering under hypnose ofte særdeles effektivt.
I hypnoterapi med børn og unge dukker der ofte hjælpedyr op eller barnet oplever at have magiske kræfter, der kan være med til at tilføje de nødvendige ressourcer.
Et barn, der spiller Fortnite, vil fx nemt kunne konstruere det perfekte skin under hypnose, som kan fungere som skjold og beskytte barnet, i de situationer, der ellers er for svære.
En ung pige forstærker måske de trygge og rolige følelser hun har, når hun er sammen med sin hest, på en måde, så følelserne ’er med hende’, når hun skal sove hos sin veninde.
Hypnoterapi med børn og unge tager altid udgangspunkt i barnets univers og oplevelser, og også børn, der ikke er gennemsnitligt begavet vil ofte have nemt ved at arbejde med deres fantasi i hypnose.
Frida på 15 år med eksamensangst
Frida kom til mig på grund af voldsom eksamensangst. Ved terminsprøverne oplevede hun, at ’klappen gik ned’. Hun græd, var bange og kunne ikke huske alt det, hun skulle.
I situationen lykkedes det læreren at berolige Frida og hjælpe hende tilbage på sporet, og situationen endte godt.
Episoden har dog sat sig i Frida, og allerede flere måneder inden årets eksaminer, fylder angsten og tankerne omkring eksamen utroligt meget. Frida ved, at hun er dygtig i skolen og har haft samtaler med sin lærer omkring problematikken, men hun kan på ingen måde forestille sig at gennemføre eksamen og bliver meget berørt, så snart samtalen falder på emnet. Efterhånden har hun også fået svært ved at fremlægge på klasse, fordi det minder hende om situationen. Hun har altid villet i gymnasiet, men er begyndt at tvivle på, om det overhovedet kan lade sig gøre, og forsøger at overbevise sig selv om, at hun ikke behøver nogen uddannelse for at få et godt liv.
Frida fik tre behandlinger med hypnoterapi og klarede sine eksaminer fint. Året efter startede hun som ønsket i gymnasiet og bekymringstankerne fyldte ikke længere.
Ved første besøg talte vi sammen for at blive klogere på Fridas tanker, følelser og oplevelse af situationen. Fridas mor var også med, og vi talte om, hvordan angst fungerer, og hvorfor strategien med at forsøge at undgå situationen ikke har virket.
Frida blev hurtigt meget berørt, når vi talte om det, der var svært. Hun blev ked af det og fik fysiske symptomer med rysten, kropslig uro og stigende puls.
I slutningen af første besøg lærte Frida en selvregulerende hypnoseøvelse koblet til åndedrættet, som vi aftale, hun skulle bruge dagligt til næste gang.
En uge senere vendte Frida tilbage og kunne fortælle, at hun allerede havde det bedre. Hun havde lagt mærke til, at hun af og til ’glemte’ at bekymre sig og havde også nemmere ved at sove om aftenen, når hun lavede sin øvelse.
Denne gang lavede vi en hypnoseøvelse, der kaldes ’sikkert sted’, hvor Frida i fantasien oplevede at være et meget trygt og sikkert sted, hvor hun kunne tale frit og nemt gøre alt det, hun godt kunne lide og var god til. På det sikre sted kunne hun formidle al den viden hun havde og holde lange oplæg med alt det, hun vidste.
De dejlige følelser på det sikre sted forvandlede vi til et beskyttende skjold, som ’hun beholdt på’ efter terapien.
Ved sidste besøg to uger efter det andet, havde Frida det markant bedre. Hun frygtede ikke længere eksamen på samme måde, og følte sig i det hele taget bedre tilpas i sit liv. Hun brugte stadig sin daglige hypnoseøvelse få minutter, for at få ryddet op i forstyrrende tanker.
Vi aftalte at ’øve’ eksamen under hypnose, og Frida oplevede at klare sig fint. Med sit ’usynlige skjold’ fra sidste besøg, oplevede hun at kunne bevare roen og en klarhed i hovedet under eksamen, og da vi tog afsked, havde hun mod på både eksamen og tilmelding til gymnasiet året efter.
Senere meldte Fridas mor tilbage, at eksamen var gået godt. Frida havde været spændt men med overskud, og det havde været en god oplevelse.
Hvornår kan hypnoterapi med børn og unge være relevant
Hypnoterapi med børn og unge kan være relevant i mange sammenhænge. Terapiformen har nogle store fordele, idet effekten ofte indtræder ganske hurtigt i forhold til mange andre behandlingsmetoder. Samtidig rapporteres der utroligt få bivirkninger i de behandlingsstudier, vi kender.[4][5]
Hypnoterapi kan som nævnt bruges i behandlingen af angsttilstande som fobier eller generaliseret angst. På børneafdelingen kan hypnose være et vigtigt værktøj, når børn skal stikkes eller oplever bivirkninger til eksempelvis kemoterapi. I behandling af funktionelle mavesmerter og irritabel tyktarm er hypnoterapi vist at være særdeles effektivt ift både de fysiske og psykiske komponenter af lidelserne, og effekten er blivende over tid.[6]
Uddannelse i klinisk hypnose
Hypnose og hypoterapi som klinisk værktøj er ikke vanskeligt at lære, men det er et utroligt virksomt terapeutisk redskab, der kræver stor grundlæggende viden om såvel børn og unge som om de problematikker, man behandler. Under hypnose har man langt mere direkte adgang til barnets indre univers og følelsesliv, og det er altafgørende, at man kender sine begrænsninger som behandler, og er i stand til at håndtere det, der måtte ’dukke op’. Dette gælder i virkeligheden alle terapiformer. Det er uetisk at behandle mavesmerter, man ikke kender årsagen til, eller at forsøge at afhjælpe angst eller adfærdsproblemer hos et barn, der er udsat for overgreb, og som først og fremmest har brug for at ’komme i sikkerhed’.
Klinisk hypnose eller hypnoterapi er et begreb, der dækker over, at klinikere bruger hypnose som metode i deres kliniske virke. For at udføre klinisk hypnose skal man altså være uddannet kliniker, dvs. læge, psykolog, sygeplejerske eller lignende.
I Danmark er det muligt at tage en diplomuddannelse i klinisk hypnose hos Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Der er tale om en tværfaglig uddannelse over 7 moduler, hvor deltagerne får omfattende erfaring med hypnoterapeutiske metoder til behandling af både børn og voksne med forskellige problemstillinger.
I mindre skal udbyder Underfund kortere kurser i hypnoterapi med børn og unge. Disse kurser er meget praksisnære og henvender sig specifikt til sundhedsautoriserede behandlere, der arbejder med børn og unge og har brug for metoderne som en del af deres kliniske praksis.
Du kan læse meget mere om kurserne her på siden.
Om forfatteren
Anna Knakkergaard er læge og diplomuddannet klinisk hypnoterapeut og arbejder terapeutisk med børn og familier.
Du kan læse mere om det terapeutiske arbejde her.
Hun underviser og uddanner sundhedsfagligt personale i brugen af klinisk hypnose – både gennem Dansk Selskab for Klinisk Hypnose og i egen virksomhed.
Du kan læse mere om Anna her.
Referencer
[1] Jensen MP, Adachi T, Hakimian S. Brain Oscillations, Hypnosis, and Hypnotizability. Am J Clin Hypn. 2015 Jan;57(3):230-53
[2] Davis, E., (2015), Literature review of the evidence-base for the effectiveness of hypnotherapy. Melbourne: PACFA.
[3] Lyons L. Using hypnosis with children: Creating and delivering effective interventions. 2015
[4] Kuttner L. Pediatric Hypnosis: Treatment that adds and rarelu subtracts. Int J Clin Exp Hypn. 2020 Jan-Mar;68(1):16-28
[5] Kohen DP, Kaiser P. Clinical Hypnosis with Children and Adolescents-What? Why? How?: Origins, Applications, and Efficacy. Children (Basel). 2014;1(2):74-98.
[6] Knakkergaard A, Thomsen PH, Rask CU. Hypnosebehandling af børn og unge med funktionelle mavesmerter. Ugeskr Læger 2018;180