Hypnoterapi til børn og unge med ADHD og autisme
Baggrund
Børn med ADHD og autisme-lignende vanskeligheder kan have stor gavn af hypnoterapi – men behandlingen kræver særlige overvejelser og tilgange. Neurodivergente børn har ofte en anderledes forestillingsevne, reguleringsvanskeligheder, stærke interesser og anderledes måder at bearbejde input på.
På dette kursus stiller vi skarpt på, hvordan hypnose kan tilpasses denne gruppe, og hvordan man bedst skaber trygge, effektive behandlingsforløb.
Formål
Kurset henvender sig til sundhedsprofessionelle og psykologer med forhåndskendskab til hypnose, der ønsker at udvide deres viden og redskabspalette til arbejdet med børn med neurodivergens.
Målet er at klæde deltagerne på til at kunne integrere hypnose i arbejdet med børn, der har særlige behov, og gøre behandlingen mere vedkommende og virkningsfuld.
Form
Kurset afholdes som et dagskursus med 8 lektioner.
Det vil være meget praksisorienteret og undervisningsformen variere mellem teori og praktiske øvelser.
Alle kursusdeltagere modtager skriftligt materiale med forskellige konkrete behandlingsideer og manuskripter, som kan bruges i det kliniske arbejde.
Pris og tilmelding
2950 kr. pr. person (eks. moms)
Inkluderet i prisen er:
Fuld forplejning (morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe med kage)
8 lektioners undervisning
Skriftligt materiale – lige til at bruge i det kliniske arbejde
TILMELDING PR MAIL TIL info@underfund.dk
Tilmeldingen skal indeholde:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Profession
- Arbejdssted
- Angivelse af, om oplysninger må fremgå af deltagerliste
- Pladserne fordeles efter først til mølle.
Seneste tilmeldingsfrist 1. september 2025
Tilmelding er først endeligt gældende, når kurset er betalt.
Vær opmærksom på at tilmelding er bindende og kursusafgiften refunderes ikke.
Såfremt kurset må aflyses, fx pga. sygdom, bliver kurset flyttet til nye datoer.
OBS: Hvis du ikke har en sundhedsprofessionel eller psykologfaglig baggrund, bedes du fremsende dokumentation for relevant uddannelse samt erfaring, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvorvidt du kan tilbydes en plads.
Tidspunkt
Mandag 17. 11. 2025 kl. 9 – 17
Program
Kl. 8.30-9 ankomst og morgenkaffe
Kl. 9-13 undervisning
Kl. 13-14 frokost
Kl. 14-17 undervisning
Om Underviseren
Undervisningen varetages af Anna Knakkergaard, som er læge og diplomuddannet klinisk hypnoterapeut ved Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.
Anna har stor klinisk erfaring med hypnosebehandling af både børn, unge og voksne og har i mange år undervist sundhedsfaglige kollegaer i klinisk hypnose.
Hun har desuden flere års erfaring fra arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien og har blandt andet haft fokus på børn og unge med komplekse problemstillinger og særlige behov.
Praktiske forhold
Sted
Kurset afholdes på Hornstrup Kursuscenter lige uden for Vejle centralt i Danmark, så det er overskueligt at komme til både fra øst og vest.
Adressen er Kirkebyvej 33, Hornstrup Kirkeby, 7100 Vejle.
Hornstrup Kursuscenter ligger i naturskønne omgivelser i Grejsdalen.
Læs mere om Hornstrup Kursuscenter
Antal
24 pladser
Kurset gennemføres ved mindst 10 deltagere.