FAQ
Læs vores svar på de spørgsmål som vi hyppigst får. Her kan du muligvis få svar på det spørgsmål du måske har.
Hvad er Underfund?
Underfund er en dansk kursus- og undervisningsvirksomhed, der arbejder med klinisk hypnose i en sundhedsfaglig kontekst. Vi udvikler og udbyder kurser, supervision og undervisning for sundhedsprofessionelle, der arbejder med børn og unge i klinisk praksis.
Skal man have erfaring med hypnose for at deltage?
Nogle kurser er introducerende og kræver ingen forudgående erfaring, mens andre forudsætter grundlæggende kendskab til klinisk hypnose. Det fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.
Er der evidens for klinisk hypnose?
Der findes forskning og klinisk erfaring, der understøtter anvendelsen af hypnose i sundhedsfaglig praksis. Underfunds undervisning er evidensinformeret og tager udgangspunkt i både forskning og klinisk erfaring. Hypnose forstås ikke som en alternativ metode, men som en evidensinformeret klinisk tilgang, der anvendes af sundhedsprofessionelle.
Hvor foregår jeres kurser?
Vores kurser foregår typisk i Hornstrup Kursuscenter. Hornstrup Kursuscenter ligger centralt i Danmark og trekantområdet, naturskønt ved Grejsdalen og 5 minutter fra Vejle og E45.
Hvem står bag virksomheden?
Jeg hedder Anna Knakkergaard og er stifter af Underfund – en fagligt funderet kursusvirksomhed, med uddannelse og formidling inden for klinisk hypnose og hypnoseterapi med særligt fokus på børn, unge og familier. Jeg er læge og har siden 2014 brugt klinisk hypnose som metode, og har arbejdet med hundredevis af familier.
Kan man kontakte jer, hvis man er i tvivl om et kursus er relevant?
Ja. Vi opfordrer til at tage kontakt, hvis du er i tvivl om, hvorvidt et kursus er relevant for din faglige baggrund eller praksis.
Anna forklarer
Hvad kan hypnose bruges til?
Hypnoterapi med børn og unge tager udgangspunkt i en naturlig fordybelsestilstand, som minder om den måde børn fordyber sig i leg. I denne tilstand er barnet mere modtageligt for læring og følelsesmæssig regulering.
Metoden kan anvendes i arbejdet med blandt andet angst, smerter og situationer, hvor barnet oplever noget som svært. Hypnose fungerer her som et supplerende terapeutisk redskab, der kan støtte barnets egen udvikling og ressourcer.
Mister man kontrollen under hypnose?
Der findes mange misforståelser om hypnose, ofte baseret på showhypnose og sceneshows. I klinisk hypnoterapi handler det om det modsatte. Her bruges hypnose til at give barnet kontrollen tilbage, ikke til at tage den.
Når børn og unge oplever smerter, angst eller andre belastninger, kan hypnose hjælpe dem med igen at få adgang til deres egne ressourcer og færdigheder – i et tempo, der føles trygt og meningsfuldt.
Hvad er hypnoterapi med børn og unge?
Hypnose kan bruges som et trygt og legende rum, hvor børn og unge kan øve sig på situationer, der opleves som svære. I fordybelsen kan barnet forestille sig fx at gå i skole, tale med læreren eller være sammen med andre – som en form for mental træning.
På den måde kan hypnose støtte barnet i gradvist at opbygge nye færdigheder og få større tryghed i det, der tidligere har været uoverskueligt.