Der er mange fordomme og myter omkring hypnose, hvilket i høj grad skyldes brugen af hypnose i underholdningsbranchen. Det er ærgerligt, da det kan forhindre børn og unge i at få gavn af en skånsom behandlingsmetode, som kan være virksom ved blandt andet smerter, funktionelle symptomer og procedurerelateret angst og ubehag.
Et spørgsmål, der af og til dukker op, er, om hypnose er sikkert for børn.
Det korte svar er ja - hypnose og hypnoterapi er en sikker behandlingsform for børn.
I denne artikel giver vi et uddybende svar.
Er hypnose sikkert for børn?
Det korte svar er ja - klinisk hypnose og hypnoterapi er generelt sikkert for børn, når metoden anvendes af fagpersoner, som er uddannet i at inddrage klinisk hypnose i arbejdet med børn og unge. En systematisk gennemgang fra 2021 fandt få rapporterede bivirkninger ved mind-body-interventioner hos børn, herunder hypnose. Gennemgangen viste samtidig, at de fleste studier ikke registrerede eller rapporterede bivirkninger systematisk.
Der blev nævnt enkelte tilfælde af kortvarig svimmelhed eller følelsesmæssig overvældelse, men disse reaktioner var forbigående og uden varige konsekvenser.
Det er dog værd at være opmærksom på én vigtig begrænsning: mange studier inden for psykoterapi, herunder hypnose og hypnoterapi, registrerer ikke bivirkninger systematisk, og derfor er vidensgrundlaget om sjældne, uønskede effekter ved psykoterapi generelt mindre, end man kunne ønske.
Med den viden, vi har i dag, har hypnoterapi:
- Ingen alvorlige bivirkninger
- Beskrives som en sikker og nænsom metode i litteraturen - hvilket også er den kliniske erfaring fra praksis.
Hvorfor er klinisk hypnose en nænsom behandlingsform?
Hypnoterapi med børn tager udgangspunkt i barnets fantasi, og tilpasses barnets alder, interesser og udviklingsniveau. Børn er vant til at lære og udvikle sig gennem fordybelse i leg og fantasi, og derfor er den fokuserede tilstand, som hypnose er, helt naturlig for børn. Behandling med hypnoterapi giver derfor mulighed for en legende tilgang, hvor barnet guides til at finde de nødvendige ressourcer inde i sig selv.
Modsat mange fordomme foregår behandlingen altid på barnets egne præmisser:
- Barnet er vågent under hypnoterapi og ofte ret aktivt - både motorisk og verbalt - med kreative input til behandlingen.
- Barnet bevarer kontrollen under behandlingen og kan undervejs bevæge sig, tale, åbne øjnene eller afbryde øvelsen.
Børn, som fx ikke kan tage med på lejrtur, fordi det har svært ved at være adskilt fra forældrene, oplever mangel på kontrol og dermed manglende frihed til at navigere frit i børnelivet. I klinisk hypnose kan barnet genvinde kontrollen og friheden til at kunne det samme som kammeraterne. Det samme gælder for børn med eksempelvis smerter eller angst.
Hypnoterapi er en ikke-konfronterende behandlingsform. Barnet behøver ikke nødvendigvis at beskrive svære oplevelser eller følelser direkte.
Arbejdet kan i stedet foregå gennem:
- Fortællinger, metaforer og leg, hvor barnet føler sig trygt.
- Fokus er på at styrke ressourcer og forstørre det, der er hjælpsomt, frem for at fokusere på det, der er svært.
I Hvad er klinisk hypnose - og hvad er det ikke? kan du blive klogere på denne behandlingsform.
Hvornår er hypnose ikke det rette?
Hypnose er ikke den rette behandling for alle børn. Før et forløb påbegyndes, skal det vurderes, om de nødvendige forudsætninger for terapi er til stede, og om barnets symptomer primært hænger sammen med belastninger i omgivelserne - for eksempel urimelige skoleforhold, ustabile relationer eller utryghed.
Et barn, der ikke er i de rette rammer, bør ikke tilbydes individuel terapi, før de grundlæggende forhold er håndteret. Hypnose kan muligvis reducere symptomerne, men den kan ikke løse et problem, der ligger uden for barnet.
Der findes også kliniske kontraindikationer:
- Den vigtigste er psykoselidelser, da hypnose i nogle tilfælde kan forværre symptomerne.
- Smerter og andre fysiske symptomer bør desuden ikke behandles med hypnose, før relevante somatiske årsager er tilstrækkeligt afklaret.
Hypnoterapi forudsætter, at barnet i en vis grad kan rette opmærksomheden indad og arbejde med forestillinger. Metoden kan derfor være mindre egnet til børn med markant nedsat evne til dette. Forestillinger behøver dog ikke være visuelle. Hypnosen kan også tage udgangspunkt i:
- Kropslige fornemmelser
- Lyde
- Bevægelser
- Fortællinger
- Barnets særlige interesser.
Ofte afhænger udbyttet derfor i høj grad af, hvor godt metoden tilpasses det enkelte barn.
Kan neurodivergente børn have gavn af hypnose?
Ja. Mange neurodivergente børn kan have gavn af hypnoterapi, når den tilpasses det enkelte barn. Neurodivergens indebærer betydelig variation i perception og informationsbearbejdning, hvilket stiller særlige krav til behandling af børn med disse vanskeligheder.
For børn med fx autisme eller ADHD kan tydelig struktur, forudsigelighed og mere konkrete og guidende visualiseringer med udgangspunkt i barnets univers og interesser være særligt hjælpsomt. Behandlingen bør altid baseres på barnets udviklingsniveau, ressourcer og behov og løbende justeres i samarbejde med barnet og dets omsorgspersoner.
Kan alle lave klinisk hypnose?
Nej. Kvaliteten af behandlingen afhænger i høj grad af, hvem der står for den.
Klinisk hypnose bør udføres af:
- Sundhedspersoner
- Psykologer
- Andre behandlere med relevant grunduddannelse, klinisk erfaring og efteruddannelse i hypnose.
Hypnose er et redskab, der kræver faglig indsigt og ansvarlig anvendelse. Det er vigtigt, at behandleren har viden om børns udvikling, kan vurdere barnets samlede situation og er opmærksom på:
- Differentialdiagnostiske overvejelser
- Mulige kontraindikationer.
- Egne faglige grænser og evnen til at arbejde med respekt for barnets behov og reaktioner.
Når hypnose anvendes af kvalificerede fagpersoner, er det en skånsom og veldokumenteret metode, som kan indgå som en del af en helhedsorienteret behandling.
Vil du læse mere om, hvordan metoden kan bruges med børn og unge, kan du læse om hypnoterapi til børn med funktionelle mavesmerter. Funktionelle mavesmerter er et af de bedst dokumenterede anvendelsesområder for hypnoterapi hos børn.
Referencer
Rosendahl J, et al. (2024). Meta-analytic evidence on the efficacy of hypnosis for mental and somatic health issues: A 20-year perspective. Frontiers in Psychology.
Lyszczyk M, et al. (2021). Adverse events of mind-body interventions in children: A systematic review. Children.
Kuttner L. (2020). Pediatric hypnosis: Treatment that adds rarely subtracts. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis.
Kohen DP, Kaiser P. (2014). Clinical hypnosis with children and adolescents—What? Why? How? Origins, applications, and efficacy. Children.
Mitchell LK, et al. (2024). Gastrointestinal, behaviour and anxiety outcomes in autistic children following an open label, randomised pilot study of synbiotics versus synbiotics and gut-directed hypnotherapy. Journal of Autism and Developmental Disorders.
Sinopoulou V, et al. (2025). Efficacy of interventions for irritable bowel syndrome and functional abdominal pain disorders in children: A systematic review and network meta-analysis. The Lancet Child & Adolescent Health.
