Funktionelle mavesmerter er en af de hyppigste årsager til, at børn mister skoledage, fritidsaktiviteter og tryghed i hverdagen - og en af de tilstande, hvor mange fagpersoner mangler redskaber. Klinisk hypnoterapi er en af de bedst dokumenterede metoder, vi har til netop denne gruppe børn.
Hvad er funktionelle mavesmerter?
Funktionelle mavesmerter er tilbagevendende mavesmerter uden en påviselig organisk årsag, alvorlige nok til at påvirke barnets dagligdag. Tilstanden er udbredt og rammer omkring 11 % af alle børn og unge. Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 viste, at 28 % af pigerne og 14 % af drengene i femte klasse oplever ugentlige mavesmerter.
Funktionelle mavesmerter er helt reelle smerter - de skyldes bare ikke en egentlig sygdom i tarmsystemet. Smerterne har ofte store konsekvenser for barnet, idet de ofte påvirker skolegang og fritid og dermed gør det svært for barnet at deltage i en helt almindelig hverdag. Uden relevant behandling forværres symptomerne ofte over tid. Risikoen for senere at udvikle angst og depression er mere end fordoblet for denne gruppe, og omkring hvert tredje barn fortsætter med funktionelle mavetarmlidelser ind i voksenalderen. Tidlig, målrettet indsats er derfor vigtig.
Hvorfor opstår funktionelle mavesmerter?
Funktionelle mavesmerter er en bio-psyko-social problemstilling, hvilket betyder at lidelsen opstår i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. En central mekanisme er en dysregulering i hjerne-tarm-aksen, som er det tovejs-signalnetværk der forbinder centralnervesystemet med mave-tarm-kanalen. Når denne forbindelse er forstyrret, kan det vise sig ved:
- Hjernen fejltolker normale signaler fra tarmen som smerte og ubehag - selv ved helt almindelige fordøjelsesprocesser.
- Forstyrrelser i hjerne-tarm-aksen kan give andre symptomer som afføringsproblemer, kvalme eller meget luft i maven.
Mange børn får svært ved at komme til fodbold eller i skole og måske bliver de også ringet hjem fra skole. Ofte mindskes mavesmerterne kort efter, og barnet begynder at forbinde symptomerne med helt almindelige hverdagssituationer, som det derfor ofte forsøger at undgå.
Over tid betyder det dog, at:
- Kommunikationen mellem mave og tarmsystem bliver mere og mere følsom, så der skal mindre og mindre til, før barnet får det dårligt.
- Dette kan udvikle sig til en ond spiral, hvor barnet får det værre i takt med, at de voksne prøver at hjælpe.
Virker hypnoterapi på funktionelle mavesmerter?
Ja. Effekten er veldokumenteret i randomiserede kliniske studier og anbefales i internationale retningslinjer på området. Børn, der behandles med hypnoterapi for funktionelle mavesmerter, oplever signifikant færre symptomer, bedre funktionsevne og højere livskvalitet end børn, der får standardbehandling.
Hypnoterapi reducerer ikke kun smerternes intensitet og hyppighed - den styrker også barnets evne til at mestre symptomerne på både kort og lang sigt. Langtidseffekten er bemærkelsesværdig:
- Op til seks år efter behandling rapporterer de fleste børn fortsat symptomlindring.
- Et randomiseret studie har desuden vist, at lydfilbaseret hypnoterapi, som familien selv administrerer derhjemme, kan være lige så effektiv som individuelle sessioner med en behandler, hvilket gør metoden skalerbar for en presset sundhedssektor.
Også kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved funktionelle mavesmerter, og flere studier peger på, at hypnoterapi kan øge effekten af denne behandlingsform.
Hvordan forløber et behandlingsforløb?
Hypnoterapi er som udgangspunkt en korttidsbehandling. Barnet ses ofte kun 3-5 gange, og hver session varer typisk 30-60 minutter inklusive samtale.
Et forløb følger som regel fire trin:
- Indledende samtale: hvor man sammen med barnet formulerer et mål.
- Indledning til hypnose: Derefter guides barnet ind i den fokuserede hypnosetilstand, fx ved at barnet forestiller sig at være i gang med sin yndlingsleg.
- Det terapeutiske arbejde: Her kommer det egentlige arbejde, hvor teknikkerne tilpasses barnet: Det kan være et "sikkert sted", som barnet altid kan vende tilbage til, eksponering under hypnose, eller symbolsk arbejde, hvor smerten kan forvandles til en knude, der løsnes, eller en sky, som driver væk.
- Reorientering: Til sidst reorienteres barnet roligt tilbage til ‘her og nu’.
Barnet lærer hurtigt, at det ved hjælp af fantasien kan ændre ubehagelige fornemmelser eller bekymringstanker - på denne måde genvinder barnet gradvist kontrollen i sit liv.
Hvorfor hypnose ikke bør stå alene
Et barns trivsel afhænger ikke kun af barnet selv, men også af de voksne omkring det. Parallelt med hypnosen er det vigtigt at sætte konkrete og realistiske mål i samarbejde med familien, så barnet lige så stille øver sig i at kunne mestre flere og flere situationer. Mens hypnoterapien hjælper barnet med at regulere sit nervesystem, normalisere kropsfunktioner og styrker barnets evne til mestring, er det vigtigt, at de voksne sikrer trygge rammer og fuld opbakning til planen.
Sikkerhed, bivirkninger og hvem metoden ikke egner sig til er uddybet i: Er hypnose sikkert for børn?
Hvornår er hypnose ikke det rette?
Før et forløb sættes i gang, skal man altid vurdere, om barnets symptomer i virkeligheden skyldes ydre belastninger - utrygge skoleforhold, ustabile relationer - som skal adresseres først. Og der findes kliniske kontraindikationer.
Udført af kompetente fagpersoner og med respekt for barnets grænser er klinisk hypnoterapi et skånsomt, evidensbaseret redskab, der giver barnet ro og reducerer symptomer, der ellers spænder ben for et godt børneliv.
Referencer
Groen J, et al. (2025). ESPGHAN/NASPGHAN guidelines for treatment of irritable bowel syndrome and functional abdominal pain in children. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition.
Thapar N, et al. (2020). Paediatric functional abdominal pain disorders. Nature Reviews Disease Primers.
Sinopoulou V, et al. (2025). Efficacy of interventions for irritable bowel syndrome and functional abdominal pain disorders in children: A systematic review and network meta-analysis. The Lancet Child & Adolescent Health.
Madsen KR, et al. (2023). Skolebørnsundersøgelsen 2022. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
